06. august 2026

|

Pressemeddelelse

To ud af tre topledere satser på det grå guld: Skal afhjælpe arbejdskraftmangel

Manglen på kvalificeret arbejdskraft får nu danske virksomheder til aktivt at forsøge at holde seniorer længere på arbejdsmarkedet.

To ud af tre topledere satser på det grå guld: Skal afhjælpe arbejdskraftmangel
Af: Azets | Foto: Lindskov Communication

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En ny europæisk undersøgelse fra konsulenthuset Azets viser, at to ud af tre danske topledere arbejder med fleksible ordninger eller nedsat tid for at fastholde ældre medarbejdere længere i jobbet. Det fremgår af en ny undersøgelse fra europæiske koncern Azets, som bygger på svar fra 1.768 virksomhedsledere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Storbritannien.
 
Ifølge Azets afspejler udviklingen en bredere tendens, hvor mindre ungdomsårgange og øget brug af AI ændrer virksomhedernes tilgang til workforce og kompetencer. Det skærper fokus på, hvordan man sikrer kontinuitet, viden og kapacitet.

Mange virksomheder oplever i dag en ny virkelighed, hvor mindre årgange og teknologiske skift stiller andre krav til, hvordan man sammensætter sin medarbejdergruppe. AI og automatisering spiller en større rolle, men det øger samtidig værdien af erfaring og forretningsforståelse. Derfor ser vi også flere virksomheder arbejde med mere fleksible rammer, hvor erfarne medarbejdere fortsat kan bidrage i takt med, at organisationerne udvikler sig, fremhæver adm. direktør June Mejlgaard Jensen fra Azets Danmark, der hjælper virksomheder med økonomi, løn, HR og rådgivning.   

Flere ældre bliver i job

Undersøgelsen viser, at 65 pct. af danske virksomhedsledere aktivt planlægger fleksible ordninger målrettet seniorer for at fastholde dem længere på arbejdsmarkedet. Samtidig peger tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på, at flere seniorer også bliver længere i job. I de første ni måneder af 2025 fik rekordmange danskere over 60 år nyt arbejde, selvom antallet af nyansættelser samlet set faldt[1].
 
Hos el- og teknikinstallatøren Bøttcher Fog i Roskilde mærker man allerede konsekvenserne af et presset arbejdsmarked. Virksomheden oplever mangel på tekniske profiler i dag, og udfordringen ser kun ud til at vokse. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk El-Forbund kan Danmark komme til at mangle knap 9.500 eltekniske medarbejdere inden for de næste ti år. Derfor er behovet for dygtige elektrikere større end nogensinde[2]. Derfor arbejder virksomheden målrettet med både uddannelse af nye fagfolk og fastholdelse af erfarne medarbejdere.

Arbejdsmarkedet er ekstremt presset, og vi har simpelthen ikke råd til at lade topmotiverede, erfarne kræfter smutte ud ad bagdøren. Fastholdelse af seniorer er sund fornuft og godt for bundlinjen. Det er langt mere effektivt at skabe rammer, der motiverer vores eksisterende specialister til at tage et par år mere, end det er at rekruttere i et marked med mangel på arbejdskraft, siger Simon Vængebo Petersen fra Bøttcher Fog A/S, der har 50 ansatte, heraf 13 lærlinge og 27 svende.

Erfaring og dømmekraft afgørende

Ifølge Azets hænger udviklingen sammen med, at virksomhederne navigerer i en mere usikker adgang til kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at kravene til tempo, kompleksitet og beslutningskraft stiger. Det øger behovet for medarbejdere med erfaring og solidt branchekendskab.

AI og automatisering fylder mere, men det ændrer ikke ved, at virksomheder i høj grad er afhængige af erfaring og dømmekraft for at omsætte teknologi til forretning. Derfor forventer vi, at fastholdelse af erfarne medarbejdere bliver et endnu mere centralt element i virksomhedernes strategi fremadrettet, slutter June Mejlgaard Jensen.

Fakta om Azets Barometer

  • Azets Barometer Q1 2026 er baseret på svar fra 1.768 virksomhedsledere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Storbritannien. Undersøgelsen er gennemført i februar–marts 2026 i samarbejde med Reputation Leaders

  • Se undersøgelsen her: https://app.displayr.com/Dashboard?id=d3533906-9006-42fc-8697-c2534e39b5d8#page=f66a1eb3-fd74-44e0-9c0b-c3f3613f1ecd  

Fakta om Azets  

  • Azets er en international koncern, der tilbyder rådgivning og assistance inden for økonomi, løn og forretningsservices. Koncernen beskæftiger godt 9.000 medarbejdere og betjener flere end 120.000 kunder.  

  • Azets har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, UK, Irland, Estland, Litauen og Rumænien.  

  • I Danmark beskæftiger Azets Danmark flere end 350 medarbejdere og har kontorer i Herlev, Odense og Aarhus 

  • Azets er ejet af den engelske kapitalfond HgCapital og og den franske kapitalfond PAI.  

  • Læs mere på www.azets.dk  

Nøgleord
Arbejdsmarked
Event Information