Jeg håber, udstillingen skaber forståelse for dem, der er fanget i rusen, for det kan være virkelig svært at stoppe. Jeg håber også, den giver sympati for de pårørendes situation, for den er ofte glemt. Jeg ønsker især, at alle, som ser udstillingen, vil huske oplevelsen med at blive fanget i rusen, hvis de selv eller nogen i deres nærhed begynder at røre stoffer, siger kunstneren Leah Robb.
Støttet af midler fra politiets fond
Leah Robbs projekt er i år støttet med 125.000 kroner fra Ejner Christian Christensens Fond, som Københavns Vestegns Politi bestyrer.Udstillingen er en rigtig god fortælling om, hvordan penge, som er øremærket til at bekæmpe narkotika, helt konkret arbejder for den sag. Det er til gavn for rigtige mennesker, børn som voksne, og jeg håber, udstillingen vil få mange til at tænke sig om, før de eksperimenterer med narkotika, siger fondens formand, politidirektør Kim Christiansen.Ejner Christian Christensen fra Ishøj testamenterede omkring 4,7 millioner kroner til Københavns Vestegns Politi til bekæmpelse af narkohandel, og politikredsen oprettede en fond, som siden 2020 har delt cirka 1,2 millioner kroner ud i legater i overensstemmelse med hans ønske.
Gratis for alle i Albertslund Bibliotek
Også i Albertslund Kommune, hvor udstillingen lige nu kan opleves, synes man emnet er vigtigt. Borgmester Steen Christiansen siger:Bibliotekernes formål er blandt andet at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Og det må man sige, at Leah Robbs udstilling er med til. Det er en udstilling der, når den suppleres af rundvisning og arrangementer, kommer hele vejen rundt om afhængighed. Her får man det fulde perspektiv: Både misbrugerens, de pårørendes og de professionelles fortællinger. Det er et hårdt emne. Men også et emne, som de unge vil møde på deres vej i livet, og som de har brug for at blive oplyst om på forhånd. Derfor er det også en del af vores kulturtrappe i Albertslund Kommune, hvor alle 8. klasserne skal opleve udstillingen og desuden høre oplæg fra foreningen DrugRebels med både en læge og en ex-misbruger.
