Vil du være vores receptionist de næste 6 måneder?

Er du klar til et spændende 6-måneders vikariat som receptionist? BRD. KLEE A/S i Albertslund søger dig, der kan smile gennem telefonen.

Vil du være vores receptionist de næste 6 måneder?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du smile gennem telefonen og give BRD. KLEE A/S' kunder og gæster i huset en udsøgt service? Kan du lide at være det naturlige knudepunkt, som sørger for alt det praktiske, og er du fyldt med energi og godt humør? Så er du nok lige den, BRD. KLEE A/S søger.

Som receptionist og ansvarlig for BRD. KLEE A/S' omstilling får du en travl hverdag fyldt med vigtige gøremål. Du er omdrejningspunktet, som får tingene til at ske, og du går ikke af vejen for at hjælpe dine kolleger.

Jobbet kræver, at du er selvkørende og vant til at håndtere opgaverne på egen hånd og vil i det daglige have en bred kontaktflade til hele organisationen. Da BRD. KLEE A/S' nuværende receptionist stopper ved udgangen af måneden, vil opstart finde sted hurtigst muligt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Omstilling af telefonopkald
  • Modtagelse og melding af gæster
  • Behandle og fordele indkommen post og mails
  • Sørge for indkøb til huset m.m.
  • Opgaver for bogholderiet
  • Praktiske opgaver omkring kaffemaskine, bemanding i kantinen m.m.

BRD. KLEE A/S' forventninger til dig

  • Du er mødestabil, udadvendt, fleksibel og imødekommende med godt humør
  • Du er udstyret med en god telefonstemme og et udpræget servicegen
  • Du er struktureret og har ordenssans
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du evner at begå dig på alle niveauer i organisationen
  • Du har erfaring med D365 eller lignende ERP-system

BRD. KLEE A/S tilbyder

  • Et spændende job i en succesfuld virksomhed. Du får en varieret hverdag i en performancedrevet organisation. Løn, der modsvarer dine kvalifikationer, kantineordning og gode kolleger.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Jacob Hagemann Jensen på e-mail jhj@klee.dk eller telefon 4386 8305.

BRD. KLEE A/S kalder løbende kandidater ind til samtale og besætter stillingen, når den rette er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til ovenstående mail – BRD. KLEE A/S står akut og mangler dig.

Brd. Klee A/S er grundlagt i 1944 og er beliggende i Albertslund. Selskabet er noteret på OMX (Københavns Fondsbørs) og har ca. 65 ansatte. Brd. Klee tilbyder tekniske løsninger og halvfabrikata.

Virksomheden har en webshop med over 500.000 artikler inden for Gear & Gearmotorer, Motorer, Pumper & Blæsere, Styringer & Elektronik, Pneumatik & Hydraulik, Lineærteknik, Transmission, Greb, Maskin-, DIN- og normdele, Gummi & Plast. BRD. KLEE A/S tilbyder 24 timers personlig betjening.

Dertil kommer samarbejde med ca. 50 forhandlere i Danmark og Norden. Du kan læse mere om BRD. KLEE A/S på www.klee.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn BRD. KLEE A/S
Location Icon
Adresse Gadagervej 11, 2620, Albertslund
Calendar Icon
Kontaktperson Jacob Hagemann Jensen
Email Icon
Email jhj@klee.dk
phone Icon
Telefon 43868305
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gadagervej 11, 2620, Albertslund

Se større kort