Ledsager

Ledsager søges i Albertslund til borger med synshandicap. Ønsker du at gøre en meningsfuld forskel et par gange om måneden?

Ledsager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

DUOS A/S søger en ledsager til snarlig ansættelse i Albertslund. Stillingen henvender sig til både mænd og kvinder.

En ledsager søges til en 86-årig borger med et synshandicap. Borgeren har kun 10% syn tilbage, så ledsageren skal være borgerens øjne ved færden i trafikken og for eksempel hjælpe med at se priser eller læse skilte.

Borgeren kan have brug for en støttende arm, men kan selv gå små ture med sin stok. På længere ture medbringer borgeren sin kørestol, som kan slås sammen, og som ledsageren skal hjælpe med at skubbe. Borgeren har også en rollator, men den anvendes ikke aktivt. Borgeren lider af led- og slidgigt. Ledsageren skal tale højt og tydeligt.

Borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, hvilket blandt andet kan inkludere arrangementer med Dansk Blindesamfund. Borgeren har syv timer om måneden til rådighed, som aftales i fællesskab. Turene vil være ad hoc frem for bestemte dage, typisk én til to gange om måneden.

Ledsageren skal være opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive samt visualisere omgivelserne. DUOS A/S søger en moden og stabil ledsager.

Som ledsager for en borger med et synshandicap vil man blive oplært via et e-learningskursus på Mit.Duos.dk. Der kan læses mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap her: 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen anvendes altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Timelønnen er cirka 170 kr. på hverdage, cirka 180 kr. om lørdagen og cirka 190 kr. om søndagen. Lønnen kan variere afhængigt af, hvor i landet borgeren bor.

For spørgsmål kan Ledsageteamet hos DUOS A/S kontaktes på telefon 3634 8128. Bemærk: Ansøgninger formidles gennem DUOS A/S.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2620 Albertslund
phone Icon
Telefon 3634 8128
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2620 Albertslund

Se større kort