Drømmer du om et lederjob, hvor din indsats bliver værdsat, du arbejder målrettet mod resultaterne, og dine medarbejdere er topengagerede med høj faglighed?
“Service B2B” er ansvarlig for G4S’ erhvervskunder, fordelt på 4 afdelinger på tværs af Danmark. G4S Security Services A/S søger lige nu den leder, der skal have ansvaret for en del af sine erhvervskunder på Sjælland. Du vil få ansvaret for udekørende montører (elektrikere) samt kontorpersonale.
Jobbet
Du er en succes, når din afdeling og dine montører er en succes. Du har dine egne målsætninger, som du har friheden til og ansvaret for at sikre opnåelse af.
Dine montører er udekørende, så distanceledelse er i fokus. Det er derfor vigtigt, at du formår at motivere det bedste frem i dine medarbejdere gennem en kommunikerende og nærværende lederstil.
Du har kundekontakt, håndterer kundehenvendelser og deltager i kundemøder.
Du har et tæt samarbejde med kollegerne i Service B2B samt de øvrige drifts- og salgsafdelinger, hvor G4S Security Services A/S sikrer den optimale drift, gode kundeoplevelser samt vækst i omsætning og bundlinje.
Hvem er du?
- Du er en erfaren personaleleder og har eventuelt erfaring med ledelse af elektrikere i sikringsbranchen.
- Du er uddannet elektriker/elinstallatør.
- Du ser det som din vigtigste opgave at fjerne de hindringer, der ligger på vejen mod succes, og du skaber struktur i uorden.
- Din kommunikation er situationsbestemt, tydelig og diplomatisk.
- Du er drevet af at skabe resultater og har øje for, hvordan din ledelse præger din afdelings evne til at nå målene – alt starter med dig.
- Du forstår sammenhængen mellem afdelingens mål, virksomhedens bundlinje og dine muligheder for at påvirke dette.
Hvad kan G4S Security Services A/S tilbyde dig?
Du har nu en unik chance for at blive en del af Danmarks stærkeste hold inden for sikkerhedsløsninger. Du får stor indflydelse på afdelingens videre udvikling, en afvekslende hverdag og en stærk organisation i ryggen med gode muligheder for faglig og personlig sparring.
Lønpakken forhandles individuelt efter kvalifikationer og består af en fast gage, pensionsordning samt sundhedsordning.
Bemærk, at stillingen indebærer erhvervsmæssig kørsel, hvor du stiller egen bil til rådighed og afregnes efter statens takster.
Da G4S er en sikkerhedsvirksomhed, er det en forudsætning, at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed.
Kontakt:
Ved spørgsmål til stillingen, kontakt Servicechef Nisreen Mahdi på telefon: 24 37 35 31.
Frister og rekrutteringsprocessen:
Ansøgninger vurderes og samtaler afholdes løbende. Stillingen tages ned, når G4S Security Services A/S har fundet sin nye kollega.
Tiltrædelse:
Snarest muligt, efter aftale.
G4S Security Services A/S gør opmærksom på, at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering, og det er således kun muligt at søge stillingen online.